|
|
|
Juletraditioner |
Julen
er mere end nogen anden af årets fester den
fest, der er forbundet med de fleste traditioner.
En rigtig dansk jul skal være en gammeldags
jul,hvor juletræet med dets pynt,
sangene og ikke mindst maden helst skal være, som
da vi var børn |
| |
| Adventskransen |
 |
Danskerens jul begynder med
adventskransen, der tændes den første af
de fire søndage før
juleaften den 24. december. Adventus er
latin og betyder komme,
og det er naturligvis nedtællingen til
det, der kommer til jul, nemlig
Jesusbarnets fødsel,
der med denne skik markeres i næsten
alle danske hjem.
Omkring århundredskiftet blev
adventsskikken, der startede med et
enkelt lys,
afløst af en ny mode fra Østrig og
Tyskland, nemlig en krans,der kunne
orden på de fire lys,
der nu efterhånden blev brugt op til jul.
Senere blev kransene pyntet på
forskellig vis,
i kirken oftemed violette bånd. Først i 1930’erne blev skikken indført i
alle danske hjem.
Adventskransen er
traditionelt bundet i gran,eventuelt
pyntet med grankogler
og røde bær og
forsynet
med hvide stearinlys og røde bånd til
ophængning.
De fire lys tændes ét ad
gangen hver søndag,
så fjerde søndag i advent brænder alle
fire lys på én gang. |
|
Kalenderlyset |
 |
Det er inddelt i 24 felter, ofte
dekoreret med nisse- og granmotiver.
De tændes fra den 1. december i de
fleste familier hver dag som et
hyggeligt
og beroligende midtpunkt ved
morgenbordet.
Som regel er det børnenes opgave at
puste lyset ud, inden det når at brænde
for langt ned.
Samtidig dekoreres vinduerne med lys og
blomster, oftest julestjerner, hyacinter
eller julekaktus, og efterhånden som
december skrider frem,
suppleres pynten med
glaskugler,kravlenisser og hjemmelavede
juledekorationer
bestående af mos, grankogler, gran og
lys holdt sammen i et fundament af ler |
|
Julebryg |
 |
Men også den indre glød får næring på
dette tidspunkt af året.
Det sørger de danske bryggerier for.
Hvert år i november, frigiver Carlsberg-Tuborg
årets julebryg på dette tidspunkt.
Det er øl, som er lidt tungere, lidt
mørkere og tit lidt stærkere end normalt. |
|
Julefrokost |
 |
Mange hoteller, kroer og restauranter
tilbyder traditionelle danske
julefrokoster i hele
december
Til en traditionel dansk julefrokost
hører forskellige slags laks og sild,
lune retter,
bestående af fiskefilet, medisterpølse, frikadeller, flæskesteg æbleflæsk,
mørbradbøf,
blodpølse, leverpostej med bacon, hakkebøf med spejlæg og andesteg
samt afskåret pålæg, kyllingesalat,
frugtsalat og oste med frugt og ris à
l’amande
med kirsebærsauce.
Alt i alt et så overdådigt udvalg, at
der skal både en god fysik og en stærk
psyke
til for at overleve decembers indledende
julemanøvrer. |
|
Julekalender |
 |
Børnene har en eller flere julekalendere,
altid suppleret med faste elektroniske
julekalendere
på de store landsdækkende tv-stationer.
Mange børn har desuden en gavekalender
med 24 små gaver
alternativt en adventskalender med lidt
større gaver til de fire adventssøndage.
Som alle andre juleforberedelser har de
til hensigt at bygge spændingen op
til selve juleaften. |
|
Julemærker |
 |
En af de mange juletraditioner trives
specielt godt i Danmark, nemlig
kontakten til familie
og venner i form af julekort. Mange
danskere benytter december til
at give et årligt livstegn fra sig.
Meget ofte bliver danskernes julebreve
og kort forsynet med specielle
julemærker
som supplement til frimærkerne.
Det er Julemærkefonden, en af de ældste
hjælpeorganisationer i Danmark,
der udgiver julemærket, der i øvrigt er
verdens ældste af sin slags.
Ideen stammer fra den danske postmester
Einar Holbøll, der i 1904 tog initiativ
til
at udsende det første julemærke.
Motivet er forskelligt fra år til år, og
det står alle frit for at indsende
forslag til,
hvordan årets julemærke skal se ud.
Således har blandt andet Danmarks
Dronning Margrethe II
et år stået for designet. |
|
Del på Facebook |
|
| Side 1
2 |
|
|
|
