 Vi
kender det alle.
Den første forelskelse og man rødmer bare ved tanken om
hende.
Eller man dummer sig helt vildt og bliver blussende rød.
I gammel tid, før mennesket fik et sprog, var det at
rødme et vigtigt signal. Rødmen afspejlede følelser som
kærlighed og aggressivitet. Rødmen spillede altså en
stor rolle, når mennesket skulle vise sit humør.
Og vi rødmer stadig.
Det er faktisk helt almindeligt at rødme i situationer,
hvor vi føler os pinlige, flove eller usikre.
Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan man
rødmer.
Nogle bliver blussende røde i hele ansigtet, andre i nakken, og så er der
nogle, der får små røde pletter i ansigtet eller på
halsen. Rødmen er arveligt betinget, og vi har ikke selv
indflydelse på, om vi rødmer.
Når vi oplever de situationer, der frembringer rødme,
aktiveres den del af det autonome nervesystem, der
kaldes grænsestrengen. Den ligger i brysthulen. Via
nervetråde sender grænsestrengen besked ud i kroppen til
de små blodkar, der udvider sig. Det giver en øget
blodgennemstrømning, der viser sig som rødmen. Nogle
mennesker rødmer så ekstremt, at tilstanden kan være
invaliderende, fordi den kan føre til social isolation
og forringet livskvalitet. I dette tilfælde kan et
kirurgisk indgreb være en løsning. Ved operationen
skærer kirurgen grænsestrengen over med to små snit – ét
på forsiden af brystkassen og ét i armhulen. Mere end 90
pct. af de patienter, der har været plaget af en voldsom
rødme, oplever en positiv effekt af denne behandling,
der dog kan have bivirkninger.
Men det er altså helt naturligt at rødme, og vi kan ikke
selv gøre noget for at undgå det.
Det fænomen, der gør, at man rødmer, finder nok sin
forklaring tilbage i et tidligt stadium i menneskets
udviklingshistorie, på abeniveau eller lavere,«
fortæller han. »Der har vi haft brug for at kunne rødme.
Det har været et signal. Men jo mere sprog, mennesket
har fået, og jo mere vi er blevet i stand til at
forklare vore følelser, desto mindre behov har vi haft
for at vise dem ved en rødmesituation, og med
udviklingen er det fænomen næsten forsvundet. Det er
arternes udvikling, der har ændret dette-
Man kender stadig tilsvarende fænomener hos dyr, der
signalerer noget med deres farver, fjerpragt eller pels
- som når en hund viser børster. Fænomener, der er
forsvundet hos næsten alle mennesker.
Et godt råd, er at prøve at glemme flovhenden og den
pinlige situation ved at rødme.
Prøv at fokusere og tænke på noget andet.
Hvis dit fokus ikke er på dine røde kinder, vil de også
hurtigere forsvinde. |
