En af de ting, som sker næsten hverdag for rigtig mange
mennesker, er at man gaber.
Som regel sker det oftes morgenen, eller om aftenen og derfor forbinder
man det at gabe med søvn.
Men hvorfor gaber man egentlig?
Når vi gaber går en refleks i gang, hvor vi trækker vejret dybt, åbner
munden kraftigt så vi strækker trommehinden, hvorpå vi
udånder luften igen
.Hvis man både gaber og strækker kroppen på samme tid,
kaldes det pandiculation.
Den bedste forklaring er, at man gaber, når man bliver træt og døsig.
Det er med andre ord overgangen mellem, at man er vågen og at man er træt,
der udløser gabene og man kan se det som en form for
strækkerefleks.
Det er lidt det samme, som når man har siddet i lang tid
og ønsker at bevæge sig, for at strække sine ben.
På samme måde strækker man altså kæbemusklerne, når man
ikke har brugt ansigtsmusklerne i et stykke tid.
Det at gabe giver desuden en følelse af velvære. Det er
fordi at gabet og dermes strækket udløser stoffet
dopamin.
Dopamin er populært kaldet kroppens velværestof og er det samme stof, som
udløses ved eksempelvis sex, gambling og mange andre
ting.
Hos dyr kan gab fungere som et advarselssignal.
Bavianer gaber og blottede deres tænder for at advare
fjender.
Man har observeret at siamesiske kampfisk gaber lige før
de går til angreb, marsvin gaber også for at demonstrere
dominans eller vrede.
Pingviner bruger gabet som en del af parringsritualet.
Men hvorfor er det så, at et enkelt gab kan
smitte så meget, at resten af selskabet også begynder at
gabe?
Alle mennesker har noget, der hedder neuromer i hjernen.
Efter mange studier af både dyr og mennesker har man har
fundet ud, at disse neuromer spejler sig i andre
individer. Når dine neuromer opfatter, at andre
mennesker gaber, så spejler de gabet, og det får dig til
at gabe. Det er altså derfor, et gab smitter.
Men hvorfor begynder man så at gabe, hvis man
hører eller taler om at gabe?
Vores hjerne har et billede – eller en idé – af, hvordan
et gab ser ud. Derfor smitter det, når vi ser andre
gabe. Men vi har også en idé om, hvordan det lyder. Så
neuromerne kan også spejle en lyd.
Det samme er tilfældet, når vi bare taler om at gabe. Så
det, at aktiviteten 'gab' bliver omtalt, udløser også et
gab.
Gabet påvirker mange forskellige dele af hjernen, og
ligesom smil og surhed så smitter gab også, men heller
ikke her ved vi præcist hvorfor. Det har sikkert haft en
vigtig social funktion gennem menneskets udvikling.
Sluttelig mener man, at gabet øger blodgennemstrømningen
af hjernestammen.
Og derved giver det mere energi til den del af hjernen
Og så lige et hurtigt spørgsmål til dig: Hvor mange
gange har du gabt, imens du læste dette her :-) |
