|
|
|
Tilbage til Livets store
mysterier |
| Hvor stammer
aprilsnar fra? |
|
|
Aprilsnar
er en skik, der har en vis ælde, og hænger sammen med
forår og nytår.
Foråret er også en form for nytår.
Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus "starter forfra", og et
tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til
at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på
hovedet, som det fx sker til fastelavn.
Aprilsnar, et drillende tilnavn, som bruges om dem, der efter skikken
bliver narret den 1. april.
I Norden kendes en tilsvarende betegnelse (majkat) om den, der lader sig
narre den 1. maj.
Det er almindeligvis sådan, at den drillende part kun
har ét drilleri det pågældende år.
Skikken at narre april stammer ifølge en teori fra, at
man i Frankrig i 1582 indførte den kalenderreform, som
afløste den julianske kalender. Man havde dog allerede
1564 med pavens velsignelse ved lov flyttet årets
officielle starttidspunkt fra påske til 2. januar. Hvor
nytåret således tidligere lå ved påsken - i slutningen
af marts eller begyndelsen af april - kunne man narre
folk ved at ønske dem godt nytår 1. april.
Nogle af de franske borgere kunne ikke forliges med den
nye verdensorden og holdt hårdnakket fast ved det gamle
system. De blev som følge heraf drillende kaldt poissons
d´avril (aprilsfisk).
Skikken ses i Nordeuropa tidligst i Tyskland i det 16.
århundrede. Hvorfor man i protestantiske og anglikanske
lande narrer hinanden på 1. april, også længe før disse
landes overgang til gregoriansk kalender, forklarer
teorien ikke.
Nyhedsmedier følger aprilsnarre-traditionen og bringer
almindeligvis 1. april hver især en historie, som ikke
er rigtig.
Ældste "skriftlige" aprilsnar?
Et af de ældste "skriftlige" aprilsnarrerier skyldes
forfatteren Jonathan Swift ("Gullivers Rejser"), som i
1708 udgav en lille almamak, i hvilken han bl.a.
forudsagde London-astrologen John Partridges død.
Partridge ville dø af feber den 29. marts. Den 30.
udsendte Swift, som skrev under pseudonymet Isaac
Bickerstaff, en pamflet, hvori han oplyste, at Partridge
sandelig allerede var hedengangen. Resultatet var, at
den stakkels "afdøde" vakte vild furore Første April
overalt hvor han kom. Og om morgenen blev han vækket af
folk, der kom for at arrangere hans begravelse. En noget
makaber aprilsspøg og practical joke!
|
| |
| Del på Facebook |
|
|
|
| |
| |
|